Kode emne for Skagen Sne Rally 2012:
Et nimbus service-værktøj
fra Fisker & Nielsens fortegnelse over serviceværktøj fra 1953.
Værktøjs nummer skal oplyses og det der står på linjen ud for, skal køres hjem.
 Eksempel: 9000-2 Aftrækker for svinghjul

Hytten er åben fra fredag kl. 19.00
 

HVORDAN FOREGÅR SKAGEN SNE RALLY
Rallyet er opbygget i stil med et orienteringsløb, forstået på den måde, at der er nogle byer, som du skal passere. Du bestemmer selv rækkefølgen af byerne.
For info kan du ringe 26 84 50 00 eller 40 96 62 70, eller se på hjemmeside www.snerally.dk, her kan du få kodeemnet oplyst kl. 12.00, den fredag som er er angivet i reglerne.
Dette kunne f.eks. være "en fisk i danske farvande", så vælger du navnet på en fisk, lad os sige:
S I L D
Det betyder, at du skal passere byer med det første bogstav, som er indeholdt i ordet SILD.
Du kunne så vælge Ikast, Sæby, Lemvig og Dronninglund.
I hver af disse byer skal du have et kontrolstempel i din kørebog, det kan være tankstationer,
hos Falck, et hotel, eller blot et sted, hvor der findes et stempel med bynavnet på.
Vil du opnå max point skal dit emneord være færdigstavet når du ankommer til træfpladsen. 
 
LØBS REGLER FOR SKAGEN SNERALLY
Startstidspunkt skal dokumenteres med kassebon/dankort kvittering med klokkeslet og stedangivelse.
Motorcykel af mærket Nimbus
- Korrekt lygteføring
- Ved sidevognskørsel medbringes advarselstrekant,
- Dækføring i henhold til gældende færdselslov.
- Horn i henhold til gældende færdselslov.

Løbstid
Fra fredag Kl. 12:00, umiddelbart før den annoncerede dato hvor træffet afholdes, til lørdag Kl. 17:00

Kørebog
Vilkårlig størrelse med faste sider, max. A4 størrelse. Emneordet skal indskrives i kørebogen, i staverækkefølge ,
før start. Sørg for, at der er plads til stempler ved siden af eller under de enkelte bogstaver. Stempling af ved de
enkelte bogstaver kan ske i vilkårlig rækkefølge.

Kodeemne
Dette fås umiddelbart fredag før den annoncerede dato i Nimbustidende. Fra Kl. 12:00 kan der ringes til 40 96 62 70 eller se på www.snerally.dk
Emneord på latin gælder ikke!
 
Pointberegning
50 point for hvert bogstav i færdigstavet emneord.
40 point for hvert bogstav i ikke færdigstavet emneord.
2 point for hver luftline kilometer, fra startsted til mål, via de byer hvis forbogstav indgår i
kodeordet.
Korteste udmåling fra start til mål vil blive brugt. Sejlads medregnes ikke, dog gives der point til og fra færgehavne.
 
Strafpoint
10 point ved forkert, manglende lys pr. pære
10 point ved manglende advarselstrekant, sidevognsmaskiner.
10 point pr. ulovlig dæk.
10 point ved manglende horn (lyd)
10 point pr. påbegyndt 10 minut, efter kl. 17:00 Lørdag
 
PS. Ankomst efter kl. 18:00 eller efter aftenspisningen er påbegyndt, (hvad der må være senest) medfører diskvalifikation.
 
Overdommer
Overdommerens afgørelse kan ikke ankes.

I håbet om at vi ses, ønskes du en god tur!